Min dejlige hund Snoopy døde i slutningen af vinteren. Det var faktisk ret så hårdt. Det kan måske være svært at forstå for mennesker, der ikke har haft hund; men man binder sig utrolig meget til en hund. Og Snoopy var en hund, som alle mennesker kunne lide. Den var noget specielt. Vi havde den som regel med på besøg hos de mennesker, som vi holder af. Og hos dem blev den altid godt modtaget. Nu mere end et halvt år efter dens død, spørges der stadigvæk til den. Hvor er den? Hvorfor kommer den ikke, som den plejer, når vi kommer på besøg?
Snoopy blev næste elleve år gammel.Nu er den død. Og den ligger begravet ude i haven tæt ved det lærketræ, som vi har flyttet med os fra to tidligere bosteder, førend vi flyttede til Høstemark. Det er det største træ i haven. Toogtredive år gammelt. Og tæt ved det ligger også den gamle Snow (Lady Snowdon) begravet.
To af vore børnebørn (Matthias og Sarah) var tilstede, da den døde og blev begravet. I deres levetid har den altid været her, når de kom på besøg, så det var jo også deres hund. De to andre børnebørn (Kristinna og Maria) kom på besøg dagen efter, for de skulle også tage afsked med Snoopy; og de skulle se, hvor den var begravet.
Jeg er nærmest vild med internettet - vil mange mene; og sandheden er også, at jeg bruger det meget, så hvorfor ikke bruge det, når jeg skulle anskaffe ny hund. Der skulle lige gro græs på den gamle Snoopys begravelsessted. En passende tid. Sommerferien skulle afvikles. September ville være et godt tidspunkt at få ny hund. September er årets bedste måned.
Ud på nettet. - Det var bestemt for længst, at den næste hund skulle være en beagle.
9. september 1999
I dag hentede Ingrid og jeg vor beagle, Snoopy Witus, i Hirtshals. Vi kørte hjem med den, da alt papirarbejdet var tilendebragt. Snoopy var i en lille papæske til at begynde med. Senere lå den i mine arme. Og så igen over i papkassen. Den peb lidt efter, at vi havde kørt en ti-femten minutter, men så holdt den op med det. (Mens jeg skriver dette ligger den ved siden af mig på en pude, den er i øjeblikket meget interesseret i den klappende lyd fra tangenterne. Men allerede nu ligger den fladt hen af puden.)
I Aalborg skulle Ingrid over i den anden vogn. Og jeg kørte bagefter hende med Snoopy i min bil. Den var meget urolig ville op af kassen. Den peb ikke, men var meget interesseret i det der skete ude på vejen. Det sidste stykke til Høstemark fra Aalborg- Egensevejen er ret så ujævnt og der er mange sving. Det blev tilsyneladende for meget for Snoopy Witus. den Kastede op. Lidt i kassen og meget på forsædet. Det samme skete for den gamle Snoopy, da den blev kørt hjem fra Møldrup til Høstemark for snart tolv år siden. Så hvorfor skulle den lille nye så ikke gøre det.
Vi gik straks ud i haven med Snoopy. Den både tissede og lavede små pøller. Så den tog hurtigt haven i brug. Den fik vand. Og sammen gik vi ud i den gamle kostald og hentede en flettet hundekurv. Den havde den gamle Snoopy brugt til den blev for stor til den. Ind i køkkenet, hvor den blev anbragt under trappen. - Lotte ville gerne have besked om, hvordan turen var gået, så der blev ringet til hende. Den peb lidt nu, hvor den skulle passe sig selv. (Nu ligger den og snorker ved siden af mig og min computer. Op af scanneren. Jeg kunne ikke lade være med at fotografere den. den vågnede ikke. Og nu kommer Ingrid med videokameraet.) Men det gik hurtigt over.
Ingrid lavede sen aftensmad til os. Snoopy havde ikke fået aftensmad hos Lotte, da den skulle ud at køre. Det fik den så nu før vi skulle spise stegt flæsk og persillesovs og ret så nye kartofler. Den spiste en del af det tilberedte hundemad. Og så fik Snoopy en tennisbold, så den havde noget at give sig til, mens vi spiste. Vi legede først lidt med bolden. Straks den fik fat på den bar den tennisbolden hen til kurven. Og det blev den ved med hver gang vi tog bolden ud på køkkengulvet. Mens vi spiste lå den det meste af tiden i kurven og legede med bolden.
Det blev en meget stille nat. Hvem skulle have ventet det. Vi gik ret tidligt i seng, fordi jeg tænkte, at jeg nok skulle op mange gange. Det skete ikke. Snoopys kurv blev stillet ved siden af min seng. Så tæt ved den, at jeg kunne røre ved den, hvis den blev urolig. Snoopy faldt hurtigt i søvn. Jeg havde lidt sværere ved det. Halv et vækkede den mig. Vi gik ud i haven, hvor vi begge fandt et sted at tisse. Og så ind i seng igen. Først ved sekstiden tog vi en ny tur. Den sov bare igennem. Og den hørte ikke, at både Ingrid og jeg på et tidspunkt var oppe og ude af soveværelset. Så det var en ret så fantastisk start.
fredag 10. september 1999
Det er en fantastisk sød lille hund. Den får os til at more os meget allerede. Den er utrolig køn. Stikord til senere brug: haveturen, "kødbenet", Frøen, morgenmad med ymer. Spiste op til frokost. Sov til middag mens jeg lavede mad til Morten & Agnes. (og den snorker stadigvæk). Jens og Lisa. Barselsgaver. Mathias og Sarah.
I løbet af dagen mødte Snoopy tre fra Plejehjemmet i Storvorde, som var ude og fortælle om en tur de havde været på. Den mødte Ingo. Morten og Agnes. Jens,
Lørdag 11. september 1999
Ingen problemer i nat. Den vækkede mig en gang. Og så var vi ude at tisse sammen. Der er ingen piberi i løbet af natten. Den ligger i sin kurv ved siden af mig og siger små lyde i takt med vejrtrækningen. Den skaber allerede glæde omkring sig. Dens kurv er allerede dens sted, hvor den anbringer sine ting. Frøen er stadigvæk god at lege med. Ud og ind af kurven. Frøen er næsten lige så stor som Snoopy selv, men den får den basket op og ud af kurven selv om det kræver et stort arbejde. Det går jo lidt lettere med tennisbolden. Og så har den et bælte. Og så har den jo Mathias og Sarahs barselsgave et tykt tov med tre knuder. Tovet er af bomuld. Ikke nogen med plastik. Den basker rundt med det store tov. Den har endnu ikke hverken tisset eller lavet stort inde i huset. Alt er indtil nu foregået ude i haven. Det er da fantastisk.
Midt formiddag kom hele familien fra Storvorde. Og alle var glade for den. Og på samme måde som Lisa nærmest tog den til sig. Så gjorde Anne-Mette det samme. Dan sad med Snoopy. Og børnene legede med den. Snoopy var meget hård ved Maria. Den sprang på hende og tog efter hendes tøj. Hun er jo også familiens mindste. Men nogenlunde det samme gjorde sig gældende over for Sarah.
Snoopy vil meget gerne ligge på os. Og det er på alle. Det er bare fint. I dag har den så mødt fire nye mennesker. Jo flere den møder jo bedre.
Den har ikke spist op. Og det gælder såvel hundemaden, der er blødt op i varmt vand, som ymeren. Men den spiser hver gang, der bliver sat mad frem for den. Sarah og Mathias havde nogle hundegodbider med til den. Men den kunne ikke lide dem. Sådan havde den gamle Snoopy det også. Så de godbider er lagt væk. Derimod har Ingrid købt nogle hårdtbagte små kødbenlignende genstande. Den første Snoopy fik gik den straks i lag med. Op i kurven frem og tilbage med kødbenet. Vælte sig om på ryggen med benet i munden for så til sidst løbe hen til døren ud til haven, hvor den stod og peb indtil døren blev åbnet. Så for fulde sejl ud i haven over i staudebedet, hvor der blev gravet et hul, hvor melbenet blev nedlagt, og så dækket til. - Den har meget senere på dagen været ude for at grave benet op. Dens hvide snude var helt sort jord.
Søndag morgen 12. September klokken 8:40
Snoopy ligger på puden ved siden af mig. Vi har fået morgenmad. Og for første gang har Snoopy spist alt sit mad. Der er absolut intet tilbage i madskålen. Den har leget. Og nu sidder vi her. Vi venter på Kristinna og Maria, som skal med mig ned til Fjordens dag. Der er to ting i
Lidt i ni kommer Anne-Mette og pigerne. Og straks er den vågen. Klar til at lege. Pigerne sætter sig i læderstolen i mit værelse med Snoopy på skødet. Igen kører den mest på Maria. Som er lidt bange for den.
Det er snart middag. Kristinna og Maria og Snoopy har leget ude i haven. Der er fart over feltet, når de løber med Snoopy i fulde firspring efter dem. Nu sidder de og ser tegnefilm på Cartoon Network. Snoopy ligger på Maria og sover alt i mens den bliver kælet for af begge piger.
Søndag eftermiddag var vi nede ved Stejlgabet. Snoopy mødte to store hunde. Jagthunde. Den viste stor interesse - og ingen angst. Den ene var den Gammel Dansk Hønsehund. Det var yderst spændende. Og så var der et stort antal børn og voksne, som lige skulle røre og kæle for Snoopy. Den var ganske godt tilpas ved den store interesse, der blev vist den. Ingrid grillede en fladfisk på den store grill, som naturvejlederen havde stillet op. Snoopy var ikke interesseret i at smage. den lugtede til fisken og så blev det ikke til mere.
Den peb en del, da den kom ind i bilen. Den ville helst ikke med. Men på hjemturen var det blevet noget mindre. Og da vi havde været ude ved Mou Bro peb den slet ikke, da vi kørte hjem...
Den er godt træt. Nu er det blev tumlet med den hele dagen, så vi var ikke mere end kommet hjem, førend den gik ud i haven og lagde sig lige så lang den var i en stor dynge visnede blade som Mathias og Sarah havde samlet under den ene havestol. Farverne i de visne blade passede til farverne i Snoopys pels, så den var nærmest gemt væk i blade.
Den går og gemmer sig ud i staudebedet, hvor der også vokser lavendler, hvis blade den går og spiser. Den er faldet til i haven.
fredag 17. september 1999
Snoopy Witus har i dag været hos dyrlægen i Gistrup. Den skulle have en rabies vaccination, fordi den skal med til Frankrig i efterårsferien. Reglerne er for nuværende. Skal man igennem Tyskland skal den senest 30 dage før turen vaccineret. Skal den med til Frankrig skal den være mindst tre måneder. det hele kommer til at gå op i en højere enhed. Snoopy blev født den 12. juli. Så alderen passer. Og 30 dage før er i orden.
Snoopy Witus vejede på vægten hos dyrlægen
Den var absolut ikke glad for at køre bil. Den blev anbragt i en papkasse. Den peb der meste af vejen. Og den gav også andre små lyde fra sig, så man virkelig kunne høre at den ikke var tilpas med situationen. Men vi kom da til Gistrup i god behold. Ørerne blev undersøgt. Højre øre blev renset for ørevoks. Nogle kirtler bagtil blev klemt så noget ikke særligt vellugtende væske blev klemt ud. Og sidst vaccinationen. Hvor den ømmede sig.
Rabies vaccinationen gjorde Snoopy lidt mat i koderne. Vi kørte hjem. Der var ingen tvivl om, at der var sket noget. Lige før vi nåede hjem kastede den op. Ikke i kassen, hvor den sad, men ud over kassens kant på sædet. Nu er det anden gang, den kaster op. Og så på samme sted i bilen. Den er absolut ikke sig selv. Den kommer og vil op til en, og straks ligger den sig tungt til rette i ens arme, hvor den øjeblikkelig falder i søvn i søvn. I løbet af eftermiddagen sov den det meste af tiden.
Ved aftenstid vågnede den op. Nu skulle den have indhentet, hvad den ikke havde nået i løbet af dagen. Vi blev overfaldet. Haven blev undersøgt. En samling blade under en stol blev spredt for alle vinde. Og dens aftensmad med gulerødder (første gang den får det) blev spist alt sammen.
Nu har vi haft Snoopy i en uge. Og den har kun lavet inde i huset to gange i alt. Det er da fantastisk. Første gang den var alene, da tissede den på gulvet i køkkenet. Indtil nu har den kun en gang været alene hjemme, men det var så også fire-fem timer. Anden gang forrettede den sin nødtørft ude på toilettet.
19. september 1999
Marias fødselsdagsfest
Maria har først fødselsdag i morgen, men det blev holdt for hele familien i dag. To sæt bedsteforældre, tre onkler, en faster, en tante, en kusine og hendes mor og far og storesøster. Og så Snoopy Witus.
Snoopy var ude på sin fjerde biltur. Og som i fredags, hvor vi kørte til dyrlæge, tuede og peb den hele vejen over til Storvorde. Vi talte om, at det var ikke til at holde ud, hvis vi skulle have den med til Frankrig på den måde. Men jeg trøstede mig med, at den bare skulle have et par gode oplevelser, når vi var ude at køre, så var det pjat over.
Maria og Kristinna sad på gulvet sammen med deres far og var ved at samle noget legetøj, da vi kom. Men så snart de så Snoopy så var det den, der fik hele deres interesse. Og det passede Snoopy Witus ganske godt. Og som den har gjort tidligere så nærmest overfaldt den Maria, og legede hanhund på hende. Den forsøger virkelig at dominere hende. Vi beholdt halskæden på den, for at have styr på den.
Under chokolade drikkeriet og dertil hørende franskbrød med pålæg, ost og syltetøj og senere da kagemanden kom med lys lå Snoopy på gulvet ved min stol, men så snart fødselsdags sang og kagen var spist, så gik pigerne ud i haven med Snoopy, hvor de løb og legede med den lille hund, som alle indtil nærmest er faldet i svime over, fordi den er så køn og dejlig. Dens øjne med den sorte streng under øjelågene er der ingen, der kan stå for.
Da de kom ind fra haven var Snoopy træt, den blev lagt på en sofa, og Maria pakkede den ind med tæpper, og den faldt i en dyb søvn indtil vi skulle hjem. DA vi kørte hjem peb den ikke en eneste gang. Den sad - nærmest lå tungt - på min arm hele vejen hjem. Ingen problemer.
Jeg tror ikke, at den bliver ved med at pibe, når vi kører bil. Når den først har fået et par tilsvarende oplevelser, som den i dag, så vil den bare gerne med ud at køre.
En væltet papirkurv.
I går fandt den en stump ben ude i haven. Et gammelt ben. Men den overfaldt nærmest det. Kastede det op i luften. Sprang på det. Gemte det. På et tidspunkt blev den træt af legen. Gik fra benstumpen, som jeg smed i papirkurven. Lidt dumt af mig. Det første den gjorde, da vi kom hjem var at vælte papirkurven. Vælte alt ud på gulvet. Finde benstumpen. Op i sin seng, der står under mit skrivebord, og så nusse med den stump, indtil den faldt i søvn. Og så måtte jeg pænt samle alt op i papirkurven igen. Det var min egen skyld. Det var nærmest klart som blæk, at den ville finde benet.
Torsdag 23. September 1999
NEJ! NEJ! NEJ!
Nej. Nej. Nej. Nej. Det bliver sagt mange gange om dagen.
Snoopy Witus er som sin navner, Witus Jonassen Bering, - en af verdens store opdagelsesrejsende, der også blev kaldt "Ruslands Columbus" - interesseret i alt omkring sig. Nye veje skal udforskes. Alt skal faktisk undersøges med næse og tænder. Og bliver det. Derfor nej, nej og atter nej. I øjeblikket er det sko, snørebånd, det nederste af bukser, og uanset om de sidder på kvinder eller mænd, der skal undersøges, bides i og rives i.
Fra en gæst lyder det: "Er din forsikring i orden?" Det er den, men den skulle helst ikke i anvendelse, derimod skal Snoopy lære at lade være med at bide i ting, som den ikke må bide i. Den skal lære forskellen på: "Det er mit!" - og "Det er dit!"
Snoopy har lært at lyde tid efter anden. Den ser lidt uforstående på en, men den holder op med at undersøge det nederste af vore ben - en tid.
(Vitus Jonassen Bering blev født i Horsens i 1681).
Legetøj
Snoopys nuværende legetøj, som den har fået og som den har tilranet sig. I nogle hvalpegaver fra Purina og Royal Canin, som Lotte Jensen gav os, da vi hentede Snoopy, var der foruden hvalpefoder også en fløjtende kylling eller høne uden fjer og nogle bideben. Den fik også en hård tennisbold den første dag. Næste dag kom familien fra Vejgård med et stykke farvet bomuldstovværk med fire knuder på 50-
Den har også fået en frø ude fra mit atelier, som jeg brugte til fotografering af børn, der skulle tøs op. Frøen er nu gået op i syningen, så den skal lige ordnes førend den får den igen. Så har den okkuperet en gul legeskovl ude fra haven. Det er nu dens. Færdig. Snoopy har også forelsket sig i en badebørste med skaft. Den blev ved med at hente den ude i badeværelset. Nu er den også en del af Snoopys ejendom. Hvordan den har gjort det ved jeg ikke, men den har fået skaftet løs fra børsten, så nu har den to stykker at lege med.
Mine gamle sko, som jeg bruger til at gå i haven med, har den kastet sin kærlighed på. Disse sko bliver stillet på plads, men den får lov til at hente dem (som regel er det den højre sko den henter).
Dette er hvad Snoopy for nuværende leger med. Tingene bliver brugt på skift. I dag har den samlet tennisbold, gul skovl, den gule kylling og skaftet fra badebørsten i et hjørne på mit kontor. Tovet ligger i dens kurv sammen med en af Ingrids havehandsker.
Transportkasse eller hule
Har i dag haft en hyggelig snak med en dame fra THOLO i Ebeltoft, der nu sender os en Vari Kennel nr. 89 i luksusudgave i blå farve med følgende mål: L=69 cm B=51 cm og H=49 cm. Den kan i det daglige blive brugt som hule til Snoopy, men dens egentlige formål er jo at have en sikker transportkasse til sin Snoopy Witus. Vi skal jo øve os lidt inden vi tager på ferie til Frankrig i efterårsferien. Så den skal ud at køre i kassen, sådan vi kan se, hvordan den reagerer. Kassen bliver købt på anbefaling af Lotte Jensen. Hun har også angivet størrelsen, som vi skulle bestille. Transportkassen bliver nu fremsendt gennem postvæsenet.
Mandag 27. september 1999
Mødet med tyrekalvene
Snoopy og jeg har været ude på vores første rigtige gåtur. Vi var i snor. Vi havde ikke gået ret langt så var der fire tyrekalve inde på marken. Snoopy var yderst interesseret i dem, men den var ikke så kæphøj som sædvanlig. Dens hale, der som oftest er rejst som en mobilantenne på en bil, var faldet noget ned. Ja, nærmest var halen mellem dens ben. Den trykkede sig ind til mit ben, da tyrekalvene kom nærmere. Den blev løftet op i armene. Det bekom den godt. Fra dette forholdsvise sikre sted blev kalvene iagttaget. De fulgte med os langs vejen. Da vi kom til ende af marken delte vejen sig, vi gik til højre ad en markvej. Og her ville Snoopy gerne gå selv. Dens hale var straks på den vante plads - lige i vejret. Enkelte planter langs vejkanten blomstre endnu, og dem er Snoopy meget interesseret i. Den spiser både blomster og græs. Den vælter sig i det høje græs hvor tidsler og brændenælder breder sig.
Hjemme er den også interesseret i planter. Den spiser med stor glæde lidt af en husfred hver gang den er i Ingrids stue, og efter Moster, vores gamle kat, har den arvet lysten til at spise et lille stykke kaktus, når den går fordi den store kaktus, som står ude på terrassen. Moster har gennem mange år tygget på de tykke kaktusblade, hvilket har undret os en del. Og nu begynder Snoopy Witus på det samme. Den gamle Snoopy har aldrig gjort det.
Da vi samme vej tilbage og kom til tyrekalvene var Snoopy på ingen måde bange for dem. Halen vibrerede stolt fra side til side. Det betød heller ikke noget at de fulgte med os.
Snoopys opholdsareal
Haven er godt 50 gange
Bålpladsen
Ude midt i haven er der en bålplads med otte store siddesten i en cirkel omkring bålstedet. Her er vi så småt begyndt at legetræne med Snoopy. Sarah og Mathias startede. Nu hopper den op på stenene, så snart vi kalder på den fra bålpladsen. Og er den alene ude i haven så kan vi ofte fra køkkenet se den sidde den på en af stenene.
Mandag 4. oktober 1999
Moster & Snoopy
Vor gamle kat bliver kaldt Moster. Den har boet i huset tolv-tretten år. Så den er ikke til at slå af pinden. Det er mandag morgen og Mosters hale står lige i vejret. Den ligner ikke nogen flaskevasker, halens hår ligger tæt til halen. Den har det faktisk godt, hvis man skal dømme efter dens måde at gebærde sig på. Den står og glider kroppen op af en ben til et lille bord. Snoopys hale svinger fra side til side. Den står lidt fra Moster på alle fire ben stift plantet ude til hver sit verdenshjørne. Den hopper i sæt på alle fire ben fra side til side. For hvert hop kommer den lidt nærmere Moster, som tilsyneladende ikke tager sig af den lille hundehvalp, der i størrelse er lige så stor som katten. Moster går stadigvæk rundt om bordbenet. Og Snoopy hopper. Et bjæf bliver det til. Og så er den tæt på. Hen og snuse til enden af katten, der stadigvæk er ligeglad. - Moster er mere interesseret i at påkalde sig sine menneskers opmærksomhed. Den vil have mad. - Snoopy følger i hælene på katten, der nu er på vej ud til sit madsted.
Snoopy har på intet tidspunkt været bange for Moster; men den har fået respekt for hende, fordi den på et tidspunkt, hvor den var blevet for nærgående fik Mosters pote at føle. Moster hvæsede og slog efter Snoopy i et nu. Moster sad på sin stol i køkkenet. Og det er nu en gang dens plads. Den skulle Snoopy ikke have lov til at besætte, som den havde indlemmet alt andet i sin besiddelse. Mosters stol er Mosters - færdig med Snoopy i den sag.
I haven er der ingen problemer. Der kan hund og kat udmærket gå rundt med hinanden. Snoopy er interesseret, - Moster tillader, at den er der. Moster er den bestemmende i øjeblikket. Den lader sig på ingen måde kyse af Snoopy Witus selv om den stiller sig an.
7. oktober 1999
Snoopy og støvsugere og græsslåningsmaskiner
Snoopy er lidt nervøs ved støvsugeren, når den bliver tændt og bliver kørt hen over gulvet. Ikke så snart er den slukket før den er over maskinen, for at undersøger det kørende og støjende monstrum. Kun et sted i huset vil den ikke finde sig i at der bliver støvsuget. Stedet under mit skrivebord, hvor dens dagseng står, bliver forsvaret med små bjæf. Den bliver på stedet selv om studsen med støvsugerbørsten kommer nærmere og nærmere. For hver gang støvsugeren bliver brugt bliver Snoopy mere og mere modig.
På samme måde har Snoopy det med den motoriserede græsslåningsmaskine. Den er meget modig, når jeg trækker den ud. Men så snart jeg trækker i startsnoren sø drøner Snoopy op i døråbningen mellem haven og køkkenet. Så sidder den der i sikkerhed og iagttager, hvad der sker. Og på samme måde som med støvsugeren - ikke så snart er maskinen stoppet, førend den er der som et søm. Den kredser og lugter og nusser til det alle de forskellige dele. Selv de varme dele snuser den til. Det er yderst modig lille hund. - Og dens tillidsfuldhed er stor. Alle mennesker løber den meget glad hen til, første gang den ser dem.
Flæskesteg
Der var L'hombrespil hos mig med det traditionelle forspil med god mad - øl og snaps, og så diskussionen om NUL-ENERGI-HUSETs aktørernes sidste handlinger med de konsekvenser det fik for vort land.
Snoopy hilste på alle ved ankomsten. Snusede og nussede til de tre ældre herrer, der var kommet helt fra Aalborg til Høstemark. Så blev den lukket ud i haven, mens vi spiste, men på et tidspunkt kom den ind i stuen, og løb hen
Skaarup mente, at det var helt ok med lidt mad til hunden fra bordet, så han gentog det. Ja, sådan kan det gå. Uanset, hvor gode hensigter hundens mennesker har med hensyn til opdragelse, så kan en venlig gæst opløse dem i en lille handling. For uanset hvad man siger og beaglen: god "hukommelse" det har den. Skaarups venlighed ved bordet vil blive husket. Heldigvis skete det ude i den store stue, som vi kun sjældent bruger til spisning. Så vi kan kun håbe på, at den ikke tage det nytindlærte med ind i opholdsdelen af huset.
9. oktober 1999
Snoopy med tøjsnoopy'en
Ude i galleriet har jeg haft en stor hvid tøjsnoopy. Vore børnebørn har leget med den. Og så er den brugt som legedyr, når jeg har haft små børn til fotografering. Denne store tøjhund tog Snoopy en dag med ind i køkkenet. Den kom løbende i fuld firspring med tøjhunden i munden. Hunden er meget større end Snoopy selv, men den havde den med sig. Og så blev den inde i huset, hvor Snoopy nu har stor glæde af den. (Tøjhunden kan ses på et af billederne i øverste venstre hjørne af siden).
Lørdag aften, hvor vi sad i køkkenet og hyggede os med to gode venner, vi havde fået god mad, hvortil der både var drukket hvid- og rødvin, og vi fik også noget til kaffen, så vi var i god stemning, måske derfor virkede det særlig sjovt. Men sjovt var det. Snoopy begyndte pludselig at trække tøjsnoopyen ind i dens transportkasse. En fuldstændig tåbelig tanke - for hvordan i alverden skulle den kunne være i kassen. Men Snoopy Witus kæmpede en brav kamp. Trak først indefra en del af tøjhunden ind i kassen, kravlede over den ud af det meget lille hul, der var tilbage efter at tøjhunden optog totredjedele af hulens åbning. Gav sig nu til at skubbe på hunden. Ind i hulen igen, Trække, skubbe, hive. Det fantastiske skete: Snoopy og tøjhunden endte inde i hulen, som nu var total fyldt op. Efter en kort tid kravlede Snoopy møjsommelig ud af hulen.
Stod et øjeblik og kiggede på tøjhunden inde i hulen, som om den tænkte: Nej, det går ikke. Og så i løbet af meget kort tid havde den trukket hunden ud igen. Første og eneste gang tøjhunden har været inde i dens hule. - Det afstedkom megen grin og latter, mens det skete, men det anfægtede ikke Snoopy en eneste gang under dens forehavende.
